Vi åbner for tilmeldingerne den 9. december

Digitaliseringsprisen

Digitaliseringsprisen er en pris til offentlige virksomheder, institutioner og myndigheder, som skaber innovative, inspirerende og effektive løsninger til gavn for borgere, erhvervsliv og myndigheder.


“Med prisen hylder vi projekter, som skaber innovation og sammenhæng i den offentlige sektor, og gør det nemmere at være borger og virksomhed.

Vi skal fortsætte med at levere en digital service i verdensklasse, der sætter borgeren i centrum for den offentlige velfærd”

Formand for dommerkomitéen Rikke Zeberg.
Direktør i Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Kategorier og prisuddeling

Vil du nominere et projekt til at modtage Digitaliseringsprisen, kan du læse mere om priserne her.

Innovationsprisen

Har dit projekt formået at udnytte digitaliseringens potentialer markant, og har det transformeret måden, hvorpå opgaver tænkes og løses inden for den offentlige sektor, skal du indstille projektet til at modtage innovationsprisen.

Sammenhængsprisen

Har dit projekt bidraget til at gøre den offentlige sektor mere overskuelig og sammenhængende for borgere og/eller virksomheder, skal du indstille projektet til sammenhængsprisen.

Indenfor hver kategori nominerer vi tre projekter.
Vinderne udnævnes på konferencen OffDig i Aarhus den 19.-20. marts 2025.

Publikumsprisen

På konferencen har alle nominerede mulighed for at vinde Publikumsprisen.

Prisen uddeles til det projekt, som får flest stemmer blandt publikum.

Projekterne vurderes og bedømmes af vores dommerkomité

  • Rikke Zeberg, direktør, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (formand for dommerkomitéen)

  • Lisbeth Knudsen, chefredaktør, Mandag Morgen og Altinget

  • Mikkel Flyverbom, Professor of Communication and Digital Transformations, Copenhagen Business School

  • Anna De Boer, velfærdsentreprenør og udviklingskonsulent, Egedal Kommune

Innovation

*

Sammenhæng

*

Innovation * Sammenhæng *

Om prisen

Bag prisen står Digitaliseringsstyrelsen, KL, Danske Regioner, HK, Rambøll, Dansk IT og Charlie Tango. Digitaliseringsprisen fremhæver og belønner succesfulde og værdiskabende digitaliseringsinitiativer, der gavner samfund og borgere, og som tjener til inspiration for andre og kommende projekter.

Digitaliseringsprisen blev uddelt for første gang i 2004.

Har du spørgsmål?

Skriv til:
digitaliseringsprisen@ramboll.com